Handelsbetingelser
-
- Alle varer skal være rene og korrekt mærket
-
- Der er ingen returret på brugte varer
-
- Kommission på 17% af salget
-
- Kun salg af hesterelaterede produkter
-
- Ingen handel udenom kassen
-
- Udbetaling sker d. 3. og 13. hver måned (du skal selv anmode)
-
- Leje forlænges ikke automatisk
-
- Du kan fylde op og ændre varer i hele perioden
Handelsbetingelser – Stand leje
Her kan du også stifte bekendtskab med vores generelle regler for en positiv oplevelse for parter. Overholdelse af disse regler fremmer god loppekarma og sikrer, at Cavaleros Preloved forbliver den glædelige oplevelse, det er for alle involverede parter.
Du accepterer vores gældende handelsbetingelser når du har booket en stand og sat dine varer op. Vores handelsbetingelser hænger også i butikken – så alle kan læse det.
Booking
Du kan leje en stand enten direkte i vores butik eller via vores hjemmeside, www.cavaleros.dk under “Preloved”.
Leje af en stand
Når vi omtaler en ” Alm.Stand” refererer det til et specifikt område, der er defineret af Cavaleros Preloved.
En Alm. Stand har målene Højde :212 cm. Bredde:120 cm. Dybde 42 cm.
En Single stand har målene Højde :212 cm. Bredde:60 cm. Dybde 42 cm. (begrænset antal)
Med vores større stande tilbyder vi over 63 % mere plads end typiske stande på markedet med samme koncept. Dette giver vores kunder mulighed for at fremvise og organisere deres rideudstyr optimalt.
Når du lejer en stand, har du mulighed for at opstille dine varer din første lejedag inden for vores åbningstider. Du kan finde de relevante tidspunkter angivet på forsiden af din lejekontrakt.
Lejegebyret betales forud ved booking enten i butikken eller på www.cavaleros.dk. Priserne fremgår af den gældende prisliste på det pågældende tidspunkt. Desuden afregnes der 17% af den omsætning, du genererer.
Fortrydelsesret ved køb i Cavaleros Preloved butik
Når du booker en stand hos Cavaleros Preloved, har du 14 dages fortrydelsesret. Ønsker du at benytte dig af fortrydelsesretten, skal du møde op i butikken inden for 14 dage fra din booking eller forlængelse. Bemærk, at hvis din lejeperiode starter inden for 14 dage fra booking- eller forlængelsestidspunktet, accepterer du at afstå fra din fortrydelsesret. Uanset hvornår bookingen er foretaget, kan du ikke fortryde, hvis der er mindre end 14 dage til lejeperiodens eller forlængelsens start.
Alle varer solgt på kommission kan ikke returneres. Køb af varer i butikken sker på baggrund af en “som beset”-aftale, hvilket betyder, at der ikke er returret, som angivet på kvitteringen. Sadler eller andet, udlånes ikke.
Ingen returret på brugte varer der har forladt butikken.
Pris
Priserne angivet på Cavaleros.dk under Preloved er inklusive moms.
Kommission
Kommissionen på 17 % bliver automatisk trukket fra det samlede salg, før fortjenesten udbetales til standlejeren.
Salg af nye varer
Hvis man overvejer at sælge nye varer i butikken, bedes du kontakte os inden booking, da alle nye varer skal godkendes af butikken først.
Vær opmærksom på, at salg af varer fra Temu, Shein, Wish eller lignende sider ikke er tilladt. Cavaleros Preloved har en nul-tolerance politik over for salg af stjålne varer. Ved begrundet mistanke om salg af hælervarer på en stand forbeholder vi os retten til straks at fjerne de pågældende varer uden forudgående varsel. I sådanne tilfælde vil standlejeren miste hele den indbetalte lejeperiode.
Desuden kan Cavaleros Preloved se sig nødsaget til at rapportere forholdet til de relevante myndigheder
Under lejeperioden
Opstart
Du kan stille din stand op den dag, hvor din leje starter.
Opsætning kan ske på følgende tidspunkter:
-
- Mandag , Onsdag, Torsdag , Fredag: kl. 11.00 – 15.30 (butikken lukker kl. 17.00)
-
- Tirsdag har Preloved lukket !
-
- Lørdag: kl. 11.00 – 13.30 (butikken lukker kl. 15.00)
Af hensyn til personalet skal opsætningen påbegyndes senest halvanden time før lukketid. Hvis du ikke når at blive færdig, er du selvfølgelig velkommen til at fortsætte opsætningen dagen efter.
Hvis du ikke har opstillet dine varer inden for den første dag af lejeperioden uden en forudgående aftale, forbeholder Cavaleros Preloved sig retten til at udleje standen til en anden uden varsel, såfremt standen IKKE er udlejet, vil der blive opkrævet standleje fra den oprindelige lejer. Udlejes standen – betales for de dage hvor standen står tom.
Standene må ikke flyttes, og det er ikke tilladt at fastgøre eller klistre noget på dem. Det er også forbudt at placere varer uden for din egen stand; sådanne varer vil blive fjernet uden forudgående varsel, pånær giner som er lejet hos Cavaleros Preloved.
Som standlejer kan du frit bruge vores renseribøjler, og der er et begrænset antal buksebøjler tilgængelige. Personalet har ret til at fjerne varer fra den øverste hylde, hvis de udgør en risiko for at falde ned eller er for tunge.
Du skal sørge for, at alle varer er korrekt mærket med Cavaleros Preloved-stregkode og har en tydelig pris samt en præcis beskrivelse. Generelle beskrivelser som “Ridebukser”, “Støvler”, “Sadel” eller “Ridetøj” anses ikke for tilstrækkelige. Beskrivelsen af tøj og hesteprodukter skal derfor indeholde fire elementer: mærke, farve, varetype og størrelse; eksempelvis “Cavaleros Ridebukser – Acanto – Navy – Str. 38“, for at prismærket kan godkendes. Cavaleros Preloved forbeholder sig retten til ikke at printe ukorrekte prismærker eller sælge varer uden en korrekt beskrivelse.
Der må ikke sælges beskidte varer, de ting der sælges på standen skal være vasket, rene og hår skal fjernes fra hesteudstyr.
Cavaleros Preloved kan til hver en tid uden foregående advarsel fjerne varer som ikke er egnet til at blive solgt på standen, enten fordi de er ødelagte, i meget dårlig stand, fyldt med hår eller er beskidte. Disse varer lægges til side og vil blive udleveret ved endt leje.
På standen
Varer skal kun placeres på den tildelte stand og må ikke opstilles i gangarealerne eller andre områder uden forudgående aftale. Vi stiller gratis bøjler til rådighed for din bekvemmelighed. Ved leje af gine kan denne stilles foran sin stand.
Du må IKKE hente varer fra din stand i lejeperioden – de kan først hentes ved lejens ophør, eller de kan købes fri. Dette gælder OGSÅ sadler!
Af hensyn til loppemarkedets ånd tillader vi kun salg af brugte varer i butikken.
Vi tillader dog mindre erhvervsdrivende, så som kreative stande og lign, at leje sig ind i følge aftale og udelukkende med langtidsleje over 3 mdr.
Privatpersoner må gerne sælge nye varer i mindre omfang, såsom fejlkøb eller ubrugte gaver, men partivarer er ikke tilladt. Ved tvivl bedes du venligst kontakte butikken.
Der må KUN sælges hesterelateret produkter, altså varer som man typisk kan købe i en rideudstyrsbutik. Hestetrailer, foder, tilskudsprodukter og staldinventar og andre tunge produkter kan ikke sælges på stande Følgende varer må ikke sælges: Dagligvarer, fødevarer, ulovligt kopierede
produkter, partivarer, alkohol, tobak, våben, farlige materialer eller pornografisk materiale. Vi forbeholder os ret til at fjerne varer fra standene.
Varer uden prismærkning eller glemte varer vil blive placeret på en “Lost & Found” stand i butikken i 14 dage, hvorefter de tilfalder Cavaleros-PRELOVED
Det er kun tilladt at anvende prismærker, som udleveres af Cavaleros Preloved. Andre prismærker accepteres ikke. Prismærkerne skal udfyldes med en detaljeret beskrivelse og pris. Ved ændring af prisen på en vare skal der påsættes et nyt prismærke. Kassen accepterer ikke overstregede eller omskrevne prismærker. Reklamer, såsom visitkort og brochurer, må ikke placeres på standen og vil blive fjernet og destrueret.
Det er ikke tilladt at handle direkte mellem kunderne. Alle transaktioner SKAL foregå via kassen. Overtrædelse af denne regel kan medføre bortvisning.
Udsalg på standen
Hvis du ønsker at holde udsalg på din stand, skal du venligst informere personalet.
Du kan vælge en rabat mellem 10 % og 70 %, dog kun i intervaller af 5 % (f.eks. 10 %, 15 %, 20 %, 25 % osv. – ikke 33 %).
Når du giver besked, sørger personalet for at opdatere vores IT-system og udlevere et udsalgsskilt, som skal placeres synligt på din stand.
Bemærk, at rabat ikke kan fjernes igen i løbet af din lejeperiode, men du er altid velkommen til at øge rabatten undervejs, hvis du ønsker at sætte ekstra gang i salget.
Orden og opfyldning
Du er som udgangspunkt selv ansvarlig for din stand, Du har også mulighed for at tilkøbe service, hvor vi rydder op på din stand.
Varer uden prismærke
Hvis en vare mister sit prismærke eller findes i butikken efter, at lejeperioden er udløbet, vil den blive placeret i sektionen for varer uden prismærke (Lost & Found). Det er derfor vigtigt at holde øje med genstande på hylden, også efter din lejeperiode, da mange varer ofte bliver opdaget, når andre standlejere pakker sammen.
Varer uden prismærke opbevares i dette område i minimum 14 dage, hvorefter de vil blive overdraget til Cavaleros Preloved, som kan vælge at donere, bortskaffe eller sælge dem. Hvis du finder en vare i Lost & Found, som du mener tilhører dig, skal du huske at få personalets bekræftelse, inden du forlader butikken eller sætter et nyt prismærke på.
Ændring af priser på varer
Priserne på dine varer kan godt ændres i løbet af lejeperioden. Hvis du ønsker at ændre en pris, skal varen først købes fri – det vil sige, at du selv betaler den nuværende salgspris minus 17 % kommission. Når varen er købt fri, kan du oprette den igen med en ny pris.
Ansvar
Oprydning på din stand
Som standlejer er du ansvarlig for at holde din stand pæn og ryddelig under hele lejeperioden.
Hvis standen vurderes som groft forsømt, forbeholder Cavaleros Preloved sig retten til at udføre oprydning uden forudgående advarsel eller varsel til lejeren. I sådanne tilfælde opkræves et oprydningsgebyr på 50 kr., som automatisk modregnes i salget fra standen.
Cavaleros Preloved vurderer egenrådigt, hvornår der er tale om groft forsømt oprydning – f.eks. ved rod, beskidte varer, uhensigtsmæssig opstilling eller manglende vedligeholdelse. Der fremsendes fotodokumentation via SMS som bevis for oprydningen.
Ønsker du ikke selv at stå for oprydningen, kan du tilkøbe vores daglige oprydningsservice, hvor vi løbende sikrer, at din stand fremstår indbydende.
Varesikring
Cavaleros Preloved kan ikke holdes ansvarlig for tab, tyveri eller skader på varer, mens de er til salg, herunder skader forårsaget af andre kunder. Vi gør vores yderste for at minimere risikoen ved at sikre butikken med opmærksomt personale, alarmsystemer og videoovervågning.
I tilfælde af brand, indbrud eller vandskade kan Cavaleros Preloved ikke drages til ansvar. Sådanne skader kan dog muligvis være dækket af din egen indboforsikring – vi anbefaler, at du kontakter dit forsikringsselskab for yderligere oplysninger.
Sælger accepterer, at Cavaleros Preloved ikke kan holdes ansvarlig for skader på varer, der er sat til salg i Cavaleros Preloved, og som opstår under kunders prøvning i butikken. Enhver skade, der måtte ske ved prøvning, er sælgers eget ansvar. Eventuelle skader bør søges dækket gennem sælgers egen forsikring.
Alle varer skal være forsynet med alarmer, og priserne fremgår af den til enhver tid gældende prisliste. Ved stand leje medfølger 30 gratis alarmer; efterfølgende alarmer koster 5 kr. pr. stk. Bemærk, at alarmer ikke må fjernes fra butikken. Vores lokaler er overvåget med video, og vores personale er særligt opmærksomme på at forebygge butikstyveri. Cavaleros Preloved påtager sig ikke ansvar for tabte, stjålne eller beskadigede varer og er ikke erstatningspligtige i tilfælde af brand, tyveri eller vandskade.
Fejlplacerede varer
Hvis en vare ikke umiddelbart kan findes på din stand, skyldes det i langt de fleste tilfælde, at en kunde ved en fejl har lagt varen på en anden stand – ikke at varen er blevet stjålet.
Cavaleros Preloved kan ikke holdes ansvarlig for fejlplacerede varer, og vi kan ikke afsætte tid til at gennemgå butikken for at lokalisere dem. Vores personale holder løbende øje med butikken og flytter varer tilbage, når vi opdager fejlplaceringer, men det er standlejerens eget ansvar at holde sin stand i orden og tjekke den jævnligt.
Udbetaling af tilgodehavende
Du skal selv anmode om udbetaling i dit “Mit Cavaleros Preloved”-login. Vi laver overførsler hver 14. dag – den 3. og den 13. i hver måned.
Det er vigtigt, at du anmoder om udbetaling inden disse datoer, ellers kommer din udbetaling først med ved næste overførsel. Du kan anmode om udbetaling, hver gang du har solgt varer.
Når du først har anmodet om udbetaling, kan du ikke længere bruge de penge, du har stående, til køb i butikken.
Det er dit eget ansvar at sikre, at kontonummeret er korrekt. Ønsker du at bruge din indtjening til at købe varer i Preloved, kan du blot give besked i kassen, når du betaler.
Udløb af lejeperiode
Lejeperioden fortsætter IKKE automatisk. Hvis du ønsker at fortsætte lejeperioden, kan vi ikke garantere samme stand. Hvis du vil sikre dig samme stand, er det vigtigt, at du booker eller reserverer perioden allerede ved aftales indgåelse. Alle reservationer skal betales min. 7 dage før start, da standen ellers kan blive lejet ud til anden side.
Når lejeperioden udløber og du tømmer din stand, vil en medarbejder kontrollere varerne der tages med hjem og derfor må prismærker ikke fjernes fra varerne. Du kan blive spurgt om billede-ID eller lejeaftale/Internet bekræftelse.
Afslutning af lejeperiode / Nedtagning af stand
Din stand skal tømmes og nedtages den sidste dag i din lejeperiode.
Når du ankommer for at nedtage din stand, skal du henvende dig til personalet med det samme. Det skal ske senest halvanden time før lukketid på hverdage og senest to timer før lukketid i weekenden, så personalet har tid til at kontrollere standen.
Afmontering af alarmer og kontrol af varer udføres af personalet og skal ske senest én time før lukketid. Derfor kan standen ikke afsluttes senere end dette tidspunkt.
Du skal derfor møde ind og starte din nedtagning senest på følgende tidspunkter:
-
- Mandag, tirsdag, torsdag og fredag: senest kl. 15.30 (butikken lukker kl. 17.00)
-
- Lørdag: senest kl. 13.00 (butikken lukker kl. 15.00)
Manglende nedtagning af stand
Det er standlejerens eget ansvar at tømme og afslutte standen rettidigt på sidste lejedag.
Hvis standen ikke er tømt ved udgangen af lejeperioden, forbeholder Cavaleros Preloved sig retten til at tømme standen og opkræve et gebyr på 300 kr. for nedtagning, pakning og håndtering. Varerne pakkes i papkasser og opbevares uden sikkerhed i 7 dage fra lejeperiodens udløb.
Hvis varerne ikke er afhentet inden for 7 dage, tilfalder de Cavaleros Preloved, som frit kan vælge at sælge, donere eller destruere varerne uden yderligere varsel eller kompensation. Eventuelle ekstraomkostninger til bortskaffelse betales af standlejeren.
Ejendomsret
Sælgeren indestår for at have uindskrænket ejendomsret og ret til at råde over og sælge varerne. Standlejer indestår for evt. krav overfor Cavaleros Preloved.
Sikkerhed, fortrolighed og persondatapolitik
For at kunne indgå en aftale med os har vi brug for visse oplysninger, herunder navn, adresse, telefonnummer, e-mail og kontonummer. Vi registrerer og behandler dine personoplysninger med det formål at kunne levere vores ydelser til dig som standlejer.
Personoplysningerne registreres hos Cavaleros Preloved og opbevares i fem år, hvorefter de slettes. Vi opbevarer dine oplysninger strengt fortroligt og opfordrer dig som standlejer til at behandle loginoplysninger og adgangskoder med samme fortrolighed.
Vi henviser til vores Persondatapolitik på hjemmesiden for nærmere oplysninger om, hvordan vi behandler dine data.
Såfremt en lejer krænker tredjemands ophavsrettigheder, varemærker eller lignende, er Cavaleros Preloved berettiget til at videregive relevante personoplysninger til den krænkede part. Vi samarbejder desuden med politiet, SKAT og andre myndigheder i forbindelse med eventuel efterforskning.
Øvrige betingelser
Cavaleros Preloved forbeholder sig retten til at bortvise kunder uden forudgående varsel. Ved brud på leje- eller handelsbetingelser refunderes forudbetalt standleje ikke.
Cavaleros Preloved forbeholder sig retten til at ændre åbningstider, lukkedage samt butikkens indretning uden varsel. Vi forbeholder os ligeledes retten til at foretage ændringer og udarbejde tillæg til disse vilkår.
Vi forbeholder os retten til at annullere en stand, hvis kunden har opgivet urigtige oplysninger eller har misligholdt aftalen. Der må ikke oprettes erhvervsstande, medmindre dette er aftalt på forhånd. Det er ikke tilladt at oprette en stand som “privat” med erhvervsmæssigt formål. Ved misligholdelse kan standen nedpakkes på kundens regning.
Lukkedage
Cavaleros Preloved forbeholder sig retten til at holde lukket op til fire gange årligt . Dette sker typisk i starten af marts, slutningen af maj og starten af september og i løbet af oktober.
Som kompensation opkræves ikke standleje for disse syv dage, og der tilbydes desuden tre ekstra dages gratis standleje.